26. maj. 2011
Af af Thomas Flindt

Henrik Qvortrup flytter tættere på sin nyfødte søn

Henrik Qvortrup
Henrik Qvortrup og hustruen Marie Sloma med deres to fællesbørn Agnete og Carmen, Henrik to børn fra tidligere ægteskab: Bjørn og Kerstin.
Foto: Carsten Seidel
Den politiske redaktør Henrik Qvortrup bor nu nærmest sammen med sin familie, der tidligere på måneden blev en søn rigere.

Se og Hørs tidligere chefredaktør, Henrik Qvortrup, flyttede i 2007 fra sin kone Marie Sloma. Dog ville Qvortrup ikke gøre et stort nummer ud af det, og han afkræftede al snak om skilsmisse.

Parrets beslutning om at bo i hver deres bolig kom efter en hård periode med deres første barn, Agnete, der var ørebarn, og derfor kun sov 20 minutter ad gangen. Marie var tæt på at knække over, og ægteparret havde brug for at komme sig efter mange unødvendige skænderier.

Men kærligheden, som Henrik og Marie havde for hinanden, blussede hurtigt op igen. Da Agnete var fyldt to år, blev Marie gravid igen, og ni måneder senere fødte hun deres anden datter, Carmen. Parret boede dog stadig hver for sig.

Tidligere på måneden fik Henrik og Marie så deres tredje barn - en velskabt søn - og det har fået Qvortrup til at revidere sin beslutning om at bo væk fra sin familie.

- Jeg flytter sådan set sammen med Maria og børnene, for jeg har købt en lejlighed i samme opgang som dem her på Frederiksberg, fortæller han til Se og Hør, og afslører også, at sønnen skal hedde Nils-Viktor.

Ud over Henrik og Maries tre børn har Qvortrup også Bjørn, 20, og Kerstin, 18, fra et tidligere ægteskab.

Læs mere om: