Her er Christiane Schaumburg-Müller på bryllupsrejse
Brylluppet foregik en frysende kold dag på Fyn, men hvedebrødsdagene er tilbragt under varme himmelstrøg.
Mere en end måned efter deres bryllup sender L.O.C. og Christiane Schaumburg-Müller de første billeder ud på nettet fra deres rejse-destination.
Billederne afslører, at parret har tilbragt en del af deres første tid som ægtepar på Bali, skriver Ekstra Bladet.
På nettet lagde Christiane billeder ud fra de smukke omgivelser, og kommenterede kort:
'Sender lidt solskin hjem fra Damai, Bali. Indonesien er virkelig et smukt sted. Min mor siger, det er koldt derhjemme, så hyg om hinanden og på med uldsokkerne.'
På Bali har parret lejet sig ind i et privat hus med smuk udsigt over vandet og den indonesiske natur.
Christiane Schaumburg-Müller plejer at være yderst aktiv med opdateringerne på de sociale medier, men siden parret drog af sted har der været helt stille.
Billederne, der er uploadet forestiller også blot den smukke natur. Hverken Christiane eller L.O.C optræder på dem.
Parret har tidligere fortalt, at de skulle være væk et par måneder, så der går endnu lidt tid før de er tilbage i kolde København,