27. nov. 2010
Af af Helle Skram de Fries

Her er Laura Drasbæks største støtte

Lasse Spang Olsen var klar med trøstende ord og knus til sin gode veninde efter finalen, hvor Laura og Silas måtte se sig slået af Mads og Cecilie.
Lasse Spang Olsen var klar med trøstende ord og knus til sin gode veninde efter finalen, hvor Laura og Silas måtte se sig slået af Mads og Cecilie.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Stuntmanden Lasse Spang Olsen var klar med knus og trøstende ord til Laura Drasbæk efter nederlaget i finalen.

Flere fredage har Lasse Spang Olsen fulgt Laura Drasbæk på tætteste hold i studiet på Amager, hvor optagelserne til Vild med dans foregår. Og til nattefesten efter finalen i fredags er stuntmanden også at finde blandt de feststemte gæster på Galleri Asbæk, hvor efterfesten bliver holdt.

At det ikke er dansen, men Laura, der er trækplasteret, indrømmer Lasse Spang Olsen gerne, da BILLED-BLADET møder ham i studiet.

- Nej, den slags dans er bestemt ikke noget for mig. Jeg klipper et program til temalørdag herude, og så har det passet med, at jeg har kunnet hilse på Laura, som er en rigtig god ven. Vi har kendt hinanden siden filmen "Den gode strømer", og så har vi også lavet "Fangerne på fortet" sammen, siger Lasse.

Børnene mødes

- Hej Lasse! råber Lauras otteårige søn Albert, da han får øje på stuntmanden.

- Vores børn kender også hinanden rigtig godt, fortsætter Lasse, der fylder meget i Lauras liv.

- Lasse er en skøn ven, og det er et venskab, jeg sætter stor pris på - og det gør mine drenge også, siger Laura.

Sej partner

Privat danner Lasse par med smykkedesigner Josephine Bergsøe, der i maj fik konstateret brystcancer, men nu er kommet rigtig fint gennem sine kemobehandlinger.

- Hun er bare en sej dame - og supersmuk, også nu hvor hun har mistet håret. Hun kan virkelig bære det. Det har været et hårdt forløb, men hun er fantastisk, understreger Lasse Spang Olsen.

Læs mere om: