17. jun. 2025
Af Helle Skram de Fries

Hov! Sikke en overraskelse: Pludselig dukkede afdøde Jens Werner op på storskærm i Tivoli

Jens Werner.
Jens Werner.
Foto: Søren Jul Lamberth.
Poprockbandet Jung hylder dansedommeren på deres sommerturné.

Mange fik sig nok noget af en overraskelse til fredagsrock i Tivoli 13. juni.

Her spillede det populære band Jung, hvilket ikke var spor overraskende, da det var planen for aftenen.

Men pludselig tonede ”Vild med dans”-dommer Jens Werner frem på scenen på en storskærm. Det har uden tvivl overrasket mange.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Tilbage i 2021 blev dengang 56-årige Jens Werner spurgt, om han ville medvirke i en video på Jungs nye singleudspil ”To timer i træk”.

De havde peget på Jens Werner, fordi de kender ham fra ”Vild med dans” og var vilde med hans stil og udstråling.

Jens Werner.
Jens Werner.
Foto: Søren Jul Lamberth.

Efter at have rådført sig med sine nærmeste sagde Jens Werner ja.

Med ved sommerkoncerter

- Det var hårdt og krævende, men også en spændende udfordring. Jeg fik helt frie hænder. Det hold, jeg arbejdede med, var topprofessionelle. Det er fedt klippet sammen, og jeg er er selv glad for resultatet, sagde Jens Werner dengang.

Nu har Jung valgt at tage Jens Werner med på alle deres sommerkoncerter.

-Jung er i øjeblikket på turné og har for længe siden spurgt, om Jens måtte være med på storskærm hver gang – og selvfølgelig måtte han det, fortæller Jens Werners enke, Anette, til BILLED-BLADET.

Anette Werner med hunden Ellie.
Anette Werner med hunden Ellie.
Foto: Hanne Juul.

Anette Werner har sendt en video, hvor man kan se Jens Werner dukke op på skærmen på scenen.

Sikke en stjerne

Jens Werner døde 9. juli sidste år og har sit gravsted ved Hareskov Kirke. Tæt på hjemmet, hvor han boede sammen med sin hustru Anette Werner og parrets to børn Isabella og Nikolai.

Isabella, Nikolai, Anette og Jens Werner.
Isabella, Nikolai, Anette og Jens Werner.
Foto: Hanne Juul.

Nu hyldes Jens Werner af bandet Jung, der efter videoen var klippet færdig udtalte følgende om ham til Go’ Aften Danmark:

”Du har en fed udstråling, og du er fed at se på. Sikke en stjerne du er”.

Du kan se videoen med Jens Werner i artiklen herunder.

Mere om: