Huxi Bach får kritik for sine meninger
Huxi Bach kalder sig satiriker. Ikke komiker. For han vil gerne lave satire og qua satiren påpege nogle ting i samfundet, han mener bør sættes til debat. Men ofte oplever han, at han skal passe på med sine holdninger, i hvert fald hvis de bliver leveret i bedste sendetid fredag aften, for der vil folk underholdes og ikke nødvendigvis høre om nogle, der mener noget, fortæller Huxi Bach i Metroexpress (link fjernet).
Satirikeren har en fast klumme i gratis-avisen, og ofte har hans skriverier politisk indhold. Hvorfor bliver du ikke politiker, spørger folk, men det kræver en enom viden, og at man sætter sig ind i mange forskellige ting, og jeg føler mig ikke som nogen politisk idelist, siger han. Tilgengæld er han glad for at ytre sig, ikke mindst på TV, og her han har lært at være forberedt på reaktioner –både på indhold, men sørme også på tidspunkt.
- Jeg udtalte mig på et tidspunkt om homoægteskaber på TV. Per Stig Møller syntes, bøsser og lesbiske skulle hedde mager, når de blev gift. Hvorfor ikke bare ægtefæller, spurgte jeg, og så gik der nærmest ild i min facebook-profil. Folk skrev, at de ville underholdes på det tidspunkt, og at jeg ikke skulle stå der og mene noget. Vildt hvis man ikke må mene noget på bestemte tidspunkter, siger Huxi Bach, der næppe påtænker at holde sine meninger for sig selv af den grund.