
Hvem er de to, der bærer Morten Kjeldgaard og Frederik Hauns tvillinger ved dåben

Det vrimlede med kendte 18. maj, da Morten Kjeldgaard og Frederik Haun fik deres skønne tvillingepiger, Nora og Emma, døbt i Rødovre Kirke.
Mennesker, der er blevet private venner, efter ægteparret har mødt dem i ”Vild med dans”, hvor Morten har deltaget i mange år, og ”Den store bagedyst”, hvor Frederik Haun deltog i 2021.

Blandt andre Mette Sommer, der har været dansepartner til Morten, de professionelle dansere Asta Björk, Jenna Bagge og Mille Funk og deres partnere, samt Tilde Munkholm fra "Den store Bagedyst" og hendes mand m.fl.
Her hygger Asta Björk og Sebastian Bull ved barnedåben.

Og her hygger Mille Funk og Luka Dimic.

Veninde og søster
Men det var ingen af de deltagende kendisvenner, der bar i kirken ved barnedåben.
Gudmor til de to piger er nemlig Morten Kjeldgaards veninde gennem mange år, Charlotte Richter, og hun bar Emma i kirken.
Morten Kjeldgaard er selv gudfar til Charlotte Richters tre børn, Liva, Flora og Oliver.

Tvilling Nora blev båret af Frederik Hauns søster, Sara.
Ved siden af Frederik Haun står hans søster, Sara, med Nora - og bag hende Frederiks veninde Kira. Foran Morten Kjeldgaard står Charlotte Richter med Emma.

Med til den fine barnedåb var også Frederiks Hauns forældre, Britta og René, der havde taget turen fra Hadsten.
De fik også lov til at holde pigerne efter dåben.

De har fået titlerne farmor og farfar.
Morten Kjeldgaards mor, Inge-Lise, havde taget turen til Rødovre fra Nørresundby. Hun har fået titlen som bedstemor til pigerne.
Og bedstemor Inge-Lise skulle naturligvis også prøve at have en tvilling på armen.
Her er hun med Emma, mens Morten Kjeldgaard holder Nora.
