
Hvor blev de af? Derfor blev store stjerner væk fra premieren på årets Nykøbing Falster-revy

Bjarne Lisby, Jeanne Boel, Flemming Krøll, Mickey Pless og Gertrud Campeotto.
Det vrimlede med stjerner, da Nykøbing Falster-revyen torsdag den 19. juni havde premiere på årets revyforestillingen.

Alligevel glimrede flere store stjerner ved deres fravær. Stjerner som plejer at være fast inventar på den røde løber, når revyen år efter år slår dørene op.
Det var dog ikke uden grund, at kendisserne måtte melde afbud til årets revy-premiere.
Keld og Hilda Heick gav nemlig koncert på Plænen og Tivoli, og her blev de gjort selskab af Birthe Kjær samt Kirsten Siggaard og Søren Bundgaard. Stjerner som ellers altid er at finde til premieren.
- Jeg skulle have været til Nykøbing Falster-revy i dag, det plejer jeg gerne at være. Jeg valgte at være her. Jeg skal nok nå at se revyen. Da Keld og Hilda spurgte, om vi ville komme, så blev det et rungende JA, fortalte Kirsten Siggaard, da BILLED-BLADET mødte hende efter koncerten i Tivoli.
Keld og Hilda Heick kunne efter koncerten ligeledes fortælle, at de bestemt havde været at finde til premiereforestillingen, hvis ikke de skulle hyldes på Plænen.
- Vi er blevet kontaktet af revyen, og de skrev: ”Held og lykke i aften, men så tager i Birthe og Kirsten med. Det er simpelthen tarveligt.”, fortæller Hilda Heick om samtalen, der blev sagt med et smil.
Familien Heick har dog rig mulighed for at opleve revyen, og musikerduoen har allerede aftalt, at de skal se revyen i juli sammen med datteren, Annette Heick.

Det stjernespækkede hold på scenen til Nykøbing Falster-revyen består af Henrik Lykkegaard, Karen-Marie Lillelund, Rasmus Krogsgaard, Kristine Yde, Gordon Kennedy samt kapelmester Mickey Pless.