I aften uddeler BILLED-BLADET årets TV-GULD
Danmarks største TV-pris, BILLED-BLADETs TV-GULD, uddeles ved en stor gallafest på Hotel D'Angleterre fredag den 12. marts 2010 kl. 18.00.
BILLED-BLADETs TV-dokumentarpris TV-GULD er på 100.000 kr. og tager sigte på at støtte produktionen af danske dokumentar-programmer, der bygger på kvalitet, engagement og professionalisme.
TV-stationerne har indstillet i alt 24 dokumentarprogrammer til prisen, og heraf har BILLED-BLADETs TV-GULD-komite nomineret følgende fem (i alfabetisk rækkefølge):
BLEKINGEGADEBANDEN - tilrettelagt af Anders Riis Hansen, DR1
BURMA VJ - tilrettelagt af Anders Østergaard, DR2
DAGBOG FRA MIDTEN - tilrettelagt af Christoffer Guldbrandsen, DR2
OPERATION X - Korruption i kommunen - tilrettelagt af Morten Spiegelhauer, TV 2
SOS FANGET AF PIRATER - tilrettelagt af Nils Giversen, DR1
Vinderen af ÅRETS TV-GULD modtager en check på 100.000 kroner samt en statuette skabt af kunstneren Flemming Rodian.
BILLED-BLADETs TV-GULD- komite består af:
Forhenværende kulturminister Carina Christensen, filminstruktør Bille August, direktør Bent Fabricius-Bjerre, filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen, forfatter Sara Blædel, filmproducent Per Holst, producer Mads Egmont Christensen, skuespiller og instruktør Peter Schrøder, Exam.art Jens Rykær, cand.mag. Preben Wilhjelm, advokat Johan Schlüter, chefredaktør Annemette Krakau.
Samme aften uddeles også BILLED-BLADETs TV-Guld til Årets bedste TV-værter, som er valgt af BILLED-BLADETs læsere.
De nominerede er:
Årets kvindelige TV-vært 2009 (i alfabetisk rækkefølge):
MICHÈLE BELLAICHE
PUK ELGÅRD
CAROLINE FLEMING
CECILIE FRØKJÆR
LOUISE WOLFF
Årets mandlige TV-vært 2009 (i alfabetisk rækkefølge):
MIKKEL BEHA ERICHSEN
JES DORPH-PETERSEN
FRANK ERICHSEN ("Bonderøven")
JOHANNES LANGKILDE
MORTEN RESEN
Blandt alle de nye TV-værter, har BILLED-BLADETs læsere også stemt på Årets stjerneskud 2009, som også kåres ved årets TV-GULD-fest.