Fredag, 9. januar 2009 — af af Signe Ravn

Iben Hjejle i grænseoverskridende sexscene

Iben Hjejle
Iben Hjejle
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Skuespillerindens instruktør bad filmholdet om at respektere stjernen under optagelsen af den vanskelige scene.

Selvom Iben Hjejle er ganske garvet i filmsammenhæng, er der en ting, der aldrig bliver hverdag ved at lave film, og det er sexscenerne. I Hjejles nye film 'Flugten' måtte hun i fire timer vride sig på lagnerne med Lars Mikkelsen for at få halvandet minuts film-elskov i kassen.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

"Sexscener er altid komplicerede. Og i dette tilfælde fik vi ikke noget forærende, for de to hovedrolleskuespillere kendte ikke hinanden fra før. Sexscener er grænseoverskridende for alle, især for dem, men også for os andre," fortæller 'Flugten'-instruktør Kathrine Windfeld i Politiken. Instruktøren valgte også at forberede filmholdet på de saftige scener:

"I dag skal vi lave sexscenen, og lad os alle sammen gøre det så let for skuespillerne som muligt ved at vise respekt for dem. I må have alle de kommentarer, I vil, men hav dem nede ved kaffebordet og ikke herinde ved kameraet. Hjælp mig med at holde en ordentlig tone. Og Iben er lækker. Superlækker. Men lad være med at stå og sige det lige op i hendes hoved."

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden