10. apr. 2012
Af af Jan Bergman

Iben Hjejle kommer Casper til undsætning

Iben Hjejle
Iben Hjejle
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Iben Hjejle annerkender, at medier og folk har været hårde ved Casper Christensen og hans nyfundne kærlighed.

Der har været skrevet mangt og meget om skuespillerparret Iben Hjejle og Casper Christensens brud i 2011, og parret har, måtte lægge ryg til alt lige fra rygter om utroskab til detaljer om Caspers nye kæreste, Isabel Friis-Mikkelsen.

Og nu kommer Iben Hjejle sin eks til undsætning i et interview med Ritzau.

- Ingen er blevet forrådt, forladt eller trådt på i det her. Men vi har haft forskellige behov, og vi optræder på forskellige måder i medierne. Nogle er altid efter Casper, siger hun til Ritzau.

Ifølge Iben Hjejle har folk og medier til tider været hårde over for eksmanden og hans nye kæreste.

- Det har ikke været et problem for mig. Men jeg synes det var træls for Casper og Isabel. De kommer let til at fremstå, som noget de ikke er. Det må være ubehageligt, siger hun og tilføjer:

- Det er jo aldrig sjovt at få udbasuneret sit kærlighedsforhold, heller ikke med den aldersforskel der er - og som folk har slået meget ned på, fastslår skuespillerinden.

I aften kan du opleve Iben Hjejle i premieren på "Stjernerne på Slottet" klokken 20.35 på TV 2. I det første afsnit følger vi Iben Hjejle, der fortæller om nervesammenbrud, kærlighed og sin mors død.

Læs mere om: