19. dec. 2012
Af af Lisbeth Grube

Iben Hjejle på TV med sin største rolle

Iben Hjejle
Iben Hjejle
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Skuespilleren er begejstret for at gå fra komik til drama i den nye TV-serie ”Dicte”.

Hun har lige gakket ud i comedy-showet "Live fra Bremen" på TV 2, men nu vender Iben Hjejle tilbage på skærmen i et højspændt TV-drama. Den 41-årige skuespiller har den altoverskyggende hovedrolle i TV 2's nye krimiserie "Dicte", som har premiere 7. januar.

- Det er den største rolle, jeg har haft. Rollen som "Dicte" er den karakter, jeg har skullet bære gennem længst tid, så det er den største arbejdsopgave, jeg har skullet løse. Jeg er på hele tiden, siger Iben Hjejle, der har haft fuld skrue på optagelserne i et halvt år i Aarhus.

- Det har været fantastisk. Comedy har været et ganske langt afbræk for mig, men det har været dejligt at lave drama igen. Det er jo det, jeg kommer fra, siger skuespilleren, som i "Dicte" er i aktion med kolleger som Martin Brygmann, Lene Maria Christensen og Lars Ranthe.

Læs mere om: