10. jan. 2009
Af af Signe Ravn

Iben Hjejle var flov over Casper

Iben Hjejle
Iben Hjejle
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Skuespillerinden er ikke lige stolt over sin kæreste hele tiden. Læs, hvornår Iben græmmede sig over Casper.

Iben Hjejle har tidligere fortalt BILLED-BLADET, at hun griner hver eneste dag i selskab med kæresten Casper Christensen. Men det er ikke alt, hvad Casper siger, der får hende til at trimle om på gulvet af grin.

"Jeg går meget op i social omgangsform og kan blive meget nervøs, når jeg møder folk, der ikke kan li' hummersuppen, når man er på verdens dyreste restaurant, jeg kan næsten ikke ha' det - og så er jeg endda kæreste med en af de værste," fortæller Iben grinende til ALT for damerne og giver et eksempel.

"I starten da jeg havde mødt Casper, kunne jeg blive helt tør i munden og tænke: 'Luk mig ud', når han skændtes med tjeneren om en flad fadøl. Men jeg er jo også tiltrukket af det, for min kæreste er jo ligesom 'kongen' af den slags," indrømmer Hjejle, der skynder sig at tilføje: "Men man skal ikke tage fejl af, at Casper er et meget ordentligt menneske."

Læs mere om: