22. feb. 2009
Af af Liz Rørsig

Ibi Støvings familieliv splittet i øst og vest

Ibi Støving og lille Anakin må undvære far Tobias en stor del af tiden.
Ibi Støving og lille Anakin må undvære far Tobias en stor del af tiden.
Foto: Claus Poulsen
TV-værten må flytte af mangel på vuggestuepladser, og manden arbejder i en anden landsdel.

Efter endt barsel er Ibi Støving tilbage på skærmen. Den 34-årige TV-vært skal styre slagets gang i "Aquad'or Natural Beauty Contest 2009", hvor årets naturlige skønhed skal kåres. Og Ibi glæder sig til at komme i gang. Hun har sørget for, at alt det praktiske med pasning af sønnen Anakin på ti måneder er kommet på plads.

- Jeg kunne ikke få en vuggestueplads i København, hvor jeg arbejder, så jeg fandt en plads i Nordsjælland tæt på min mor, og dér har jeg så lejet et hus. Min mor hjælper mig meget med pasning af Anakin, fortæller Ibi.

Det betyder, at Ibi og hendes lille søn må pendle frem og tilbage til farmand, fodboldboldspilleren Tobias Grahn. Eller også tager den 29-årige svensker, der til daglig spiller for jyske Randers FC, til hovedstaden, når muligheden byder sig.

- Jeg vil gerne fastholde min karriere, og mit arbejde ligger i København, så det må blive sådan for en tid. Heldigvis ses vi, når han har fri. Men det er da svært, og vi har talt meget om det. Vi er meget glade for hinanden, og Tobias er glad for Anakin, fastslår Ibi.

Læs mere om: