Imponerende vægttab: Sådan har Linse tabt sig
Linse Kessler har det meste af sit liv haft svært ved at tage på, og derfor var hun også lykkelig, da hun sidste år begyndte at tage på.
- Jeg var oppe på lige knap 93 kilo, da jeg var størst. Det var den bedste tid i mit liv. Jeg havde det dejligt, for jeg har været så tynd hele mit liv, og for mig er det en gave at have tykke kinder og en stor numse, fortæller Linse Kessler til BILLED-BLADET.
Linse Kessler tabte 19 kilo
Men tv-stjernen har haft travlt den seneste tid, blandt andet med sin webshop, og det hårde arbejde på lageret har gjort, at kiloene er raslet af Linse Kessler.
- Jeg tog en måned sammen med Niller, hvor vi arbejdede så hårdt og fik styr på alt på lageret. Vi arbejdede 10-15 timer om dagen og spiste ikke ordentlig. Der røg altså 19 kilo. Jeg var begyndt at tabe mig lidt inden, men de 12 af dem røg på den måned, forklarer Linse Kessler om årsagen til sit vægttab.
Linse Kessler er glad for sin vægt
Derudover har det også hjulpet, at hun er begyndt at spise én portion i stedet for fire, og at hun har droppet sukker i kaffen. Og selvom Linse Kessler elskede at have nogle ekstra kilo på sidebenene, måtte hun også sande, at det ikke var sundt for hende.
Hun kunne blandt andet mærke de ekstra kilo på sine knæ, men det er der lavet om på nu.
- Jeg var helt nede på 73-74 kilo. Jeg har ikke vejet mig de sidste uger, men jeg kan mærke på mine bukser, at jeg har taget lidt på igen. Jeg vejer nok 80 nu. Hvis jeg kan blive her, er jeg rigtig glad. Jeg begynder at kunne se minde kindben, og man kan også se mine øjne på billeder. Det har man ikke kunnet i lang tid, siger Linse Kessler med et smil.
Se flere billeder af Linse Kessler og resten af "Familien fra Bryggen" i galleriet herunder.