3. jul. 2009
Af af Helle Skram de Fries

Jacksons ekskone vil have børnene

Jacksons ekskone Debbie Rowe rejser tvivl om han overhovedet er far til børnene Prince og Paris.
Jacksons ekskone Debbie Rowe rejser tvivl om han overhovedet er far til børnene Prince og Paris.
Foto: All Over
50-årige Debbies Rowe vil redde sine børn fra deres farfar, og påstår at hun aldrig har fraskrevet sig forældremyndigheden.

- Jeg vil have mine børn tilbage. Sådan lød det fra moren til Michael Jacksons to ældste børn, Debbie Rowe, i et 90 minutter langt telefoninterview med NBC 4 - TV-kanal i Los Angeles.

Debbie Rowe afslører samtidig, at hun er klar til at tage det helt tunge skyts i brug, og at det er en misforståelse, at hun for flere år siden fraskrev sig forældremyndigheden over Prince og Paris, der i dag er 12 og 11.

Debbie Rowe vil ikke bare have børnene. Hun vil også have et polititilhold på deres farfar Joe Jackson, så han ikke kan kontakte børnene.

Det er en kendt sag, at Michael Jacksons barndom var præget af hård disciplin og tørre tæsk fra faren. Derfor er det forståeligt, at Debbie Rowe gerne vil skåne sine børn mod en opvækst hos bedsteforældrene Kathrine og Joe Jackson, som foreløbig har fået børnene tilkendt midlertidigt.

Efter de to børnefødsler blev Debbie Rowe og Michael Jackson skilt i 1999, hvor Michael gav hende 8,5 mio. for at afstå børnene. Efter et halvt år holdt hun op med at se sine børn, men beklagede sig over, at hun ikke kunne få lov til at give dem fødselsdagsgaver.

Om det er ægte moderfølelse, der driver Debbie Rowe, eller udsigten til, at børnene sandsynligvis arver en masse penge - er ikke til at vide. Måske har moderfølelsen hele tiden været der, og måske bliver der pustet ekstra til den ved den kendsgerning, at børnene risikerer at vokse op hos den far, som Michael hadede.

Så er et liv hos 50-årige Debbie Rowe, der bor på en heste-ranch i Palmdale uden tvivl et godt alternativ. Debbie har erklæret sig villig til at afgive en DNA-prøve for at bevise, hun er børnene biologiske mor. Til gengæld fastholder hun, at Michael slet ikke er den biologiske far, men at sæden kommer fra en helt anden mand.

Læs mere om: