Jacksons mindehøjtidelighed på direkte TV
På verdensplan forventes et seertal på omkring tre milliarder, og det vil få mindehøjtideligheden til at gå over i historien, som det største show nogensinde.
Michael Jackson døde 25. juni i sit hjem - 50 år gammel, og fans fra hele verden vil mindes popikonet i Staples Center, hvor 11.000 fans fra hele verden, sammen med Jacksons familie og venner hylder afdøde.
Det bliver Jackson-eksperterne Niels Frid-Nielsen og Nicolai Molbech, der skal lede de danske seere gennem aftenen.
Transmissionen fortsætter kl. 20 på DR Update og DR.dk, og kl. 22 bringer DR1 et sammendrag af mindeprogrammet.
160 lande har planlagt at sende fra højtideligheden, der samler nogle af de største pop- og rockstjerner fra hele verden.
Kl. 22.20 kan man se et helt nyt portræt af poppens største stjerne, hvis karriere startede som 10-årig og kulminerede med albummet "Thriller" i 1983, der stadig rangerer som verdens bedst sælgende album.
Her er hele programmet:
- DR1, kl. 18.55-20.00: Direkte transmission fra Michael Jacksons mindehøjtidelighed i Los Angeles
- DR Update og Dr.dk, kl. 20.00-kl. 22.00: Den direkte transmission fra mindehøjtideligheden fortsætter
- DR1, kl. 22.00-22.20: Sammendrag fra Michael Jacksons mindehøjtidelighed i Los Angeles
- DR1, kl. 22.20-23.20: Nyt portræt af Michael Jackson