21. jun. 2008
Af af Preben Petersen
Jacob Haugaards søn død af muskelsvind

Jacob Haugaard mener, at det er vigtigt, at man ikke glemmer, at Grøn Koncert er til for at hjælpe Muskelsvindfonden.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Den populære komiker passede sine forpligtelser dagen efter, Nicolai døde.
Jacob Haugaard er ramt af den størst sorg. I torsdags døde 37-årige Nicolai Wilmot, som Jacob Haugaards kone Ilse Wilmot bragte med sig ind i ægteskabet, af muskelsvind efter en uges indlæggelse på hospitalet.
Jacob Haugaards hjerte banker for mennesker med det med det svære handicap, og derfor optræder entertaineren år efter år gratis som konferencier på Muskelsvindfondens grønne koncerter og skraber dermed mange millioner ind til forskning i sygdommen. Derfor rammer Nicolais død ekstra hårdt i hjemmet ved Silkeborg.
- Det er rigtig hårdt for ham. Han er så ked af det. Nu skal han ud og optræde, så han har brug for at være i fred, sagde Ilse Wilmot om Jacob Haugaard fredag til Ekstra Bladet.