13. nov. 2023
Af Julie Nolsöe

Jaffer improviserede sin bryllupstale til Bolette: Sådan gik det

Bolette Birch og Jaffer Janjoo
Bolette Birch og Jaffer Janjoo
Foto: Kaspar Wenstrup
"Bachelor"-stjernen fandt på talen til sit livs kærlighed i sidste øjeblik

For en måned siden gav Jaffer Janjooa og Bolette Birch fra datingprogrammet "Bachelor" deres endelig "ja" til hinanden, da parret blev gift ved et smukt efterårsbryllup, der blev holdt på Vognserup Gods på Vestsjælland den 7. oktober.

Som de fleste ved, ligger der mange tanker og forberedelser bag, når man skal planlægge et bryllup.

Både bordplan, menu, tøj og hår og skal være planlagt til mindste detalje.

Også gommens tale til sin nye brud ved bryllupsmiddagen er som regel på to-do-listen forud for den store dag - men ikke for Jaffer, som afslørerede overfor HER&NU/Realityportalen et par uger før brylluppet, at han ikke havde skrevet en tale, og heller ikke havde nogle planer om at gøre det.

Her lød det nemlig, at han sædvanligvis improviserer den slags, og at det plejer at virke - så det håbede han også, at det ville gøre med bryllupstalen.

Overfor HER & NU giver den nyslåede ægtemand nu en opdatering på, hvordan det så gik med talen.

- Jeg holdt en vanvittig god tale til Bolette, hvis jeg selv skal sige det. Der var ingen, der græd, men der var mange, der grinede. Jeg ville ønske, de græd af grin, men det gjorde de ikke. I hvert fald ikke af hvad jeg selv kunne se, lød fra Jaffer, der er aktuel som vært på anden sæson af 'Good luck guys' på Prime Video.

Læs mere om: