29. jun. 2022
Af Karina Didriksen

James Price færdig i Cirkusrevyen: Her er hans afløser

James Price.
James Price.
Foto: Kaspar Wenstrup
Når Cirkusrevyen vender tilbage med en ny sæson i 2023, bliver det uden James Price som kapelmester.

James Price er i år kapelmester i Cirkusrevyen for 22. gang, men til næste år giver han stafetten videre til en anden.

Efter de mange år i revyen er der fundet en afløser for den 62-årige komponist og kapelmester. Det meddeler Cirkusrevyen i en pressemeddelelse.

Til næste år vil en ny person stå i spidsen for orkesteret, og det bliver den erfarne pianist Joakim Pedersen, der får titlen som kapelmester.

Er meget ydmyg

- Det er med stor ydmyghed, jeg går til opgaven, og jeg glæder mig meget til at gå i fodsporene af de store legender, der har været en del af Cirkusrevyen gennem årene, siger Joakim Pedersen i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Jeg har stor respekt for de traditioner, der er i revyen, og jeg håber, jeg kan være med til at forny genren uden at forandre den.

Joakim Pedersen har været kapelmester i flere musicals og shows på både teatre og tv, og nu er det Danmarks største revy, der får glæde af hans musikalske evner.

Her skal han samarbejde med Cirkusrevyens nye instruktør, Joy-Maria Frederiksen. Hun overtager tjansen fra Lisbet Dahl.

https://imgix.billedbladet.dk/joyogjoakimx.jpg
Foto: Henrik Petit

Cirkusrevyen 2023 har premiere torsdag den 11. maj 2023 og spiller frem til den 27. august 2023.

Læs mere om: