7. mar. 2008
Af af Signe Ravn

Jamie er værge til 31. juli

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/kendte/nyheder/britney-spears/britneyalliny.jpg
Los Angeles Superior Court har forlænget Britney Spears’ værge-aftale til 31. juli. Dermed er Spears’ far Jamie ansvarlig for hendes velbefindende og formue fem måneder mere.

Der er mærkbart mere roligt omkring Britney Spears efter, at hendes far Jamie 1. februar blev gjort til værge for hende med ansvar for hendes formue. Nu har højesteretten i Los Angeles besluttet, at Jamie skal passe på Britney frem til 31. juli.

Jamie har gjort kort proces med de mange lyssky personer, der har omgivet Britney. De er ude i kulden, og med Jamie som fast følgesvend, har Britney tilbragt flere dage i Millenium Dance Studios. Her har hun har trænet børnehold og øvet koreografi til kommende musikvideoer. Hun har haft stille familiemiddage i byen og har været på shoppetur uden at lænse kontoen.

Senest har hun haft overvågede besøg af sine to drenge, og hun deltager efter sigende i en løbende evaluering med psykiatere fra L.A. Medical Center.

I krogene snakkes der nu om, at Britney giver sit comeback en seriøs chance. Vi krydser fingre.

Læs mere om: