
Jan Hellesøe har mistet en god ven: Dybt berørt af Peter Lund Madsens pludselige død

Siden beskeden om Peter Lund Madsens død blev sendt ud mandag eftermiddag, har mange reageret på den triste nyhed.
En af dem er den kendte hypnotisør og tv-vært Jan Hellesøe, som havde et tæt forhold til den 65-årige hjerneforsker.
Det fortæller han i et rørende opslag på Instagram, hvor han ikke lægger skjul på, at det var en meget voldsom besked at få.
43-årige Jan Hellesøe skriver, at Peter Lund Madsen var en god ven, og at han var stolt over at blive kaldt for hans ven.
Han er så berørt over sin vens pludselige død, at han har svært ved at sætte ord på.

Men i opslaget skriver Jan Hellesøe, at han både blev et klogere og bedre menneske af at være sammen med Peter Lund Madsen.
Han har delt nogle billeder af sig selv sammen med Peter Lund Madsen, der kan ses her.
Jan Hellesøe sender sine kondolencer til familien i den svære tid.
