15. sep. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Janni Pedersen i sorg: Har mistet sin elskede hund

Janni Pedersen
Janni Pedersen
Foto: Jeppe Michael Jensen
Janni Pedersen og resten af familien har taget afsked med deres elskede hund, Bella.

De seneste dage har været ekstra svære for ”Go’ morgen Danmark”-værten Janni Pedersen og resten af hendes familie.

Lørdag måtte de nemlig sige et sidste farvel til deres elskede hund, Bella, som gennem længere tid har været plaget af gigt.

Fin afsked med Bella

”Der er ikke så meget at sige. Andet end, da dette billede blev taget, havde Kim og jeg lige taget beslutningen om, at Bella skulle aflives. Det, efter hun tirsdag aften forvred eller brækkede noget i sit højre og mindst gigtramte forben. Siden har hun stort set ikke kunne gå. Og det går jo ikke”, skriver Janni Pedersen i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.

”Hun modtog dyrlæge og sygeplejerske kl. 11.30 i dag med logrende hale, gik en langsom tur i græsset her i kolonihaven, fik en rå bøf, som blev hevet med ud på græsset, hvor hun altid spiser de special treats, hun indimellem har fået. Og efter at have fået noget sovemiddel med hendes flok omkring sig, Kim, Nana og jeg, fik hun en sidste sprøjte og sov ind i løbet af et minut. Hun blev knap 15 år, og jeg har elsket hver en dag med hende. Hun var kendt af alle på Nørrebro, i vores kolonihave og hos et par naboer i Blekinge. For hun var sgu en fin hund. Og vi vil savne hende virkelig meget, lyder de rørende ord fra tv-værten om familiens savnede Beagle.

Læs mere om: