Janus Nabil Bakrawi: Min far bortførte mig
Som ambassadør for Børnehjælpsdagen deler skuespiller Janus Nabil Bakrawi gaver ud på danske børnehjem i december. Og det er med særlig stor glæde, for som 11-årig blev han selv anbragt på børnehjem, og Janus husker tydeligt den fæle følelse af ensomhed ved juletid.
- Den 22. december var børnehjemmet ryddet for andre børn! Det eneste, der var tilbage, var en pædagog og et juletræ. Og mig og min lillebror. For mig handlede det ikke så meget om jul eller højtid, men om at alle andre fik lov at komme væk. De skulle alle sammen et sted hen, og det var noget med familie, fortæller Janus i bogen "Uden englevinger", der er skrevet af Lene Møller Jørgensen.
Disney var det største
Når de andre børn begyndte at komme tilbage 2. juledag, kunne Janus mærke forandringen:
- De havde været ude og væk, mens den største oplevelse for mig var at se Disney på TV.
Janus Bakrawi blev børnehjemsbarn efter en turbulent start på livet. Hans polske mor og palæstinensisk-jordanske far blev skilt, og Janus og hans lillebror boede hos deres mor i Nærum, indtil deres far pludselig bortførte dem til en lille støvet landsby i Jordan. Hverdagen var rå, og først efter fire år vendte faderen tilbage til Danmark med drengene.
- Fem timer efter, at flyet er landet, sidder jeg på børnehjemmet. Jeg kan ikke beskrive, hvor ufattelig forvirret jeg var. Alt var helt uforståeligt for mig. Jeg følte bare et svigt, et kæmpesvigt fra alle sider, siger Janus, som aldrig kom hjem hverken til sin mor eller far.
Sagsbehandleren hjalp ham
Som 18-årig forlod Bakrawi den sidste ungdomspension som en vred og sårbar ung mand, og kun takket være en sød sagsbehandler fandt han vejen til skuespilfaget, der blev hans redning. I dag er han far til niårige Amani og meget optaget af at hjælpe anbragte børn.
- Det, jeg gerne vil give de her børn, er en lille positiv oplevelse. Jeg ved, hvordan de vokser op med svigt. Men hvis de undervejs møder nogle voksne, der kan vise dem, at alting ikke er helt håbløst - hvis jeg kan være med til at vise det - så er jeg glad, fastslår Janus i bogen.