5. sep. 2009
Af af Ulrik Ulriksen

Jarl Friis-Mikkelsen festede med eks-kone og datter

Jarls Friis-Mikkelsen og datteren Isabell
Jarls Friis-Mikkelsen og datteren Isabell
Foto: Lars Laursen
Jacqueline Friis-Mikkelsens modelbureau rundede 20 år med celebert party.

Jacqueline Friis-Mikkelsen markerede med et brag af en fest, at hendes modelbureau Unique Models har rundet de tyve år. På det fashionable Hotel Sct. Petri i det indre København bød hun familie, venner og modeller indenfor til fri bar og høj musik. Mens modeller og navne som DR's Louise Bjerregaard og skuespilleren Peter Mygind gav den gas omkring baren, så havde Jacqueline og hendes nærmeste fundet sig et roligt hjørne i hotellets natklub Bar Rouge.

Aftenens værtinde hyggede i de bløde sofaer med blandt andre sin datter Isabell, eksmanden Jarl Friis-Mikkelsen og Jarls kone, Susanne, samt kronprinsparrets nære venner, Peter Warnøe og Julia Tholstrup.

Jarls Friis-Mikkelsen går sjældent af vejen for et godt party. Herunder kan du se ham og hustruen Susanne (samt alle de andre gæster) ved BILLED-BLADETs årlige dokumentarpris-uddeling på d'Angleterre i København i foråret.

Læs mere om: