19. mar. 2010
Af af Henrik Salling

Jason Watt skal hjerneopereres

Jason Watt
Jason Watt
Foto:Thomas Laursen
Racerkøreren har stadig fantomsmerter i benene fra hans tragiske ulykke for 10 år siden.

Jason Watt har taget en svær beslutning, som kan vende op og ned på tilværelsen.

- Mens vi sidder her og taler, har jeg fantomsmerter i benene (smerter, som opstår i legemsdele, der er amputerede, eller som er livløse grundet adskillelse af nerverne, red.). Det er jeg meget belastet af, og derfor har jeg besluttet mig for at få foretaget en operation.

- Operationen består i, at der bores et hul i min hjerneskal på 12 millimeter. I et bestemt område af hjernen kan man så placere en lille chip, som forhåbentlig vil fjerne smerterne, siger Jason.

Til gengæld har han for længst opgivet håbet om igen at komme til at gå.

- Jeg lever nu og tænker ikke over, at man engang finder en metode, som vil få sådan en som mig til at gå igen. Mange får falske forhåbninger, fordi de pludselig kan bevæge en tå. Jeg har det godt med at have fået den endelige dom. Jeg mangler seks centimeter af min rygmarv og ved, at jeg aldrig kommer til at gå igen. Sådan er det, siger han.

Læs mere om: