14. dec. 2022
Af Karina Didriksen

Jeanette Ottesen sætter ord på skilsmissen: Sådan har det påvirket min datter

Jeanette Ottesen
Jeanette Ottesen
Foto: Gregers Overvad
Den tidligere svømmer og nybagte mor Jeanette Ottesen offentliggjorde i december, at hun skal skilles.

I starten af december offentliggjorde Jeanette Ottesen, at hun skulle skilles fra sin ægtemand Marco Loughran.

Det var blot få måneder efter, at de blev forældre for anden gang til en lille søn. De har også Billie-Mai, som fylder fem år i december.

Den tidligere svømmer var tydeligt påvirket af den triste situation, da hun mødte op til gallapremieren på filmen ”Elsker dig for tiden” i Imperial-biografen.

- Det går ok, men det er jo ikke særligt optimalt på nogen måde. Men sådan går det jo nogle gange, lød det fra en berørt Jeanette Ottesen.

Det er virkelig svært

34-årige Jeanette Ottesen kan godt mærke på særligt sin datter, at alt ikke er, som det plejer derhjemme.

- Billie er jo stadig lille, men selvfølgelig kan hun godt mærke, at der er sket en forandring. Men vi gør vores allerbedste for, at alt skal være så roligt og normalt som muligt, selv om der ikke er noget, der er normalt lige nu. Men det er svært, det er det virkelig, konstaterede hun og fortsatte:

- Jeg prøver bare at holde så meget ro på derhjemme som muligt og have det godt sammen med mine børn og få det til at fungere.

Jeanette Ottesen fulgtes med veninden Cecilie Schmeichel til gallapremieren, mens hendes forældre passede de to små derhjemme.

https://imgix.billedbladet.dk/2022-12-13/_17i1463112xx.jpg
Foto: Birger Storm

Læs mere om: