11. mar. 2009
Af af Trine Larsen

Jens Blauenfeldt er blevet far igen

Jens Blauenfeldt har en 8-årig datter, Sofie, fra et tidligere forhold, og allerede søndag var hun på besøg for at se sin lillesøster, der kom hjem sammen med sin far og mor mandag eftermiddag.
Jens Blauenfeldt har en 8-årig datter, Sofie, fra et tidligere forhold, og allerede søndag var hun på besøg for at se sin lillesøster, der kom hjem sammen med sin far og mor mandag eftermiddag.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
DR’s Jens Blauenfeldt og hans kæreste, Helle Slejborg, var lige ved at blive forældre midt under BILLED-BLADETs store Oscar-fest.

Mens duoen Hej Matematik optrådte på scenen til BILLED-BLADETs TV-Oscar-fest, fik Jens Blauenfeldts kæreste Helle Slejborg pludselig så stærke veer, at parret måtte haste hjem. Knapt var de kommet indenfor døren, før vandet gik, og mindre end et døgn efter, at parret stod på den røde løber ved festen, kom deres lille datter til verden på Hvidovre Hospital kl. 18.57 lørdag aften.

"Det er vist en lille drama-queen, vi har fået der," siger Jens Blauenfeldt med et grin til BILLED-BLADET og fortæller, at han selv var med til hele den vellykkede fødsel - og at han klarede det i topform med fin assistance af jordemoderen.

"Vi vidste ikke på forhånd, at det blev en pige, så navnet er slet ikke på plads. Faktisk havde vi på fornemmelsen, det blev en dreng, så vi blev noget overraskede. Men hun er så fin, sød og dejlig, og både mor og barn har det godt," fortæller Jens Blauenfeldt til BILLED-BLADET. TV-værtens lille datter målte 54 cm og vejede 3400 gram ved fødslen.

Se den flotte reportage fra TV-Oscar-festen i BILLED-BLADET torsdag.

Læs mere om: