21. okt. 2008
Af dkeditorial
Jens Jørn Spottag som statsminister
Jens Jørn Spottag skal spille statsminister i Livvagterne, der får premiere til næste år på DR1.
Foto: Lars H. Laursen
Jens Jørn Spottag skal spille statsminister i DR1’s nye dramasatsning Livvagterne.
Livvagterne er titlen på DR Dramas nye, store satsning, som ventes at blive seernes søndagshit straks efter nytår. Og det bliver med Jens Jørn Spottag i en helt ny rolle.
48-årige Jens Jørn Spottag lægger krop til Danmarks statsminister, som nyder godt at livvagternes beskyttelse. Præcis som Anders Fogh gør det i det virkelige liv.
Jens Jørn Spottag og Ellen Hillingsø, der spiller chef for livvagterne, kommer dermed til at være nogle af de garvede kræfter i serien, idet de skal spille overfor blandt andre Cecilie Stenspil, der er et ubeskrevet blad i TV-sammenhæng.