
Jesper Høvring om Årets kjole til statsminister Mette Frederiksen: Derfor gik det så strygende

Det var en strålende glad Jesper Høvring, der tog imod beskeden om, at den smaragdgrønne kjole, Mette Frederiksen bar ved nytårstaflet den 1. januar 2024, blev stemt ind på en flot førsteplads af BILLED-BLADETs læsere som Årets kjole.


- Det betyder rigtig meget at vinde, fordi det er en anerkendelse fra læserne. Det er altid rart, når det er kunderne og ikke fagpersoner, der stemmer. Og så er det en kjole, som vi er rigtig glade for at have lavet til Mette. Jeg synes, den ser fantastisk ud og er meget dramatisk på en måde, jeg godt kan lide. Den er syet i smaragdgrøn silke nedenunder og med sorte perlestof udenpå, der giver en dybde, forklarer den kendte danske designer, der har fokus på at lave noget ”vi ikke har set før” og ”noget hun er glad for”, når han designer en nytårstaffelkjole til statsministeren.

- Det er jo også en vigtig dag for hende. Hun ved, der er meget presse på. Kjolen skal både klæde hende og have en facon, hun er glad for. Og så skal den være nem at tage på, fordi hun holder nytårstalen samme dag og har ret kort tid til at komme ind til byen. Jesper Høvring forklarer, hvorfor samarbejdet med statsministeren går så strygende omkring kjoleprocessen.
Meget lydhør
- Vores statsminister er meget lydhør og lytter gerne til vores idéer og råd. Det er et meget nemt samarbejde, også fordi vi kender hinanden så godt, siger Jesper Høvring.