Jesper Steinmetz single
For Jesper Steinmetz og kæresten gennem de sidste fem og et halvt år, Niels Dahl, 32 - der er uddannet teolog, men arbejder som journalist på netavisen Altinget - er gået hver til sit.
"Det er rigtigt, at Niels og jeg ikke længere er kærester. Det er aldrig sjovt at skulle igennem det, når man har været sammen så længe, men sådan er det," siger Jesper Steinmetz til BILLED-BLADET.
Jesper og Niels nåede ikke at bo fast sammen, selvom de dannede par i mere end fem år, for de havde begge en travl hverdag, hvor de trivedes bedst i hver sin lejlighed. Hvad der er årsagen til bruddet mellem de to ellers så glade kærester, ønsker Jesper Steinmetz ikke at uddybe, men det er en kendsgerning, at Jesper Steinmetz har rigtig travlt med karrieren.
Dels er han én af TV 2's mest populære værter, som pendler mellem Odense og Frederiksberg, hvor han bor. Dels er Jesper også så småt ved at forberede sig til jobbet som TV 2's USA-korrespondent; en stilling, han tiltræder om godt et halvt år, og som derfor fylder meget og kræver store forberedelser.
Jesper Steinmetz og Niels Dahl fortalte allerede, da nyheden om Steinmetz' nye job blev kendt, at Niels Dahl ikke flyttede med til USA. Set udefra ville kærligheden få meget svære vilkår for kæresteparret med bopæl i henholdsvis Washington og København. Det er måske dét, der har fået parret til at tage konsekvensen og bryde med hinanden. I hvert fald er det som single, at Jesper Steinmetz begynder det nye job-eventyr i USA.