10. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Jesper Vollmers mor har et job, som får selv Hilda Heick til at bøje sig i støvet

Jesper Vollmer
Jesper Vollmer
Foto: Lars H. Laursen
Kokken Jesper Vollmer har en sød mor, som hjælper sin søn med noget helt særligt.

Jesper Vollmers hustru, Annette Heick, og svigerforældre, Keld og Hilda Heick, er vant til at være i spotlyset.

Det modsatte gælder for kokkens egne forældre, som man ikke hører særligt meget til.

Nu viser det sig, at Jesper Vollmers mor, Linda, har et meget vigtigt job.

Hun er nemlig en stor hjælp, når det gælder hendes søns webbutik Shop Vollmer.

I et opslag på Instagram skriver Jesper Vollmer, at der nok ikke er så mange, der ved, at hans mor har fuldstændig overblik over butikkens lager og forsendelser.

Faktisk er hans forældres hjem blevet til én stor pakkecentral.

Den erfarne kok har delt en video, der kan ses her, hvor han har filmet sin mor og alle de pakker, der er stablet op ad væggene i flere rum.

Jesper Vollmer roser sin mor til skyerne og fortæller, at folk får deres pakker så hurtigt, at de næsten ikke kan forstå det.

Han joker med, at hans mor ellers troede, at hun skulle på pension!

Kokkens mor får også ros af Jesper Vollmers svigermor, Hilda Heick, som bøjer sig i støvet.

Sangerinden har kommenteret opslaget og skriver, at Linda er verdens bedste mor, svigermor og farmor og burde have en fortjenstmedalje for sin flid.

Læs mere om: