24. maj. 2008
Af af Signe Ravn

Jessica Albas bryllup: Her er detaljerne

Jessica Alba og Cash Warren mødte hinanden under optagelserne til filmen De fantastiske fire. Jessica spillede Susan Storm, og Cash var instruktør-assistent.
Jessica Alba og Cash Warren mødte hinanden under optagelserne til filmen De fantastiske fire. Jessica spillede Susan Storm, og Cash var instruktør-assistent.
Foto: All Over
Jessica Albas bryllup med Cash Warren i mandags var en nedtonet affære. Nu er der kommet flere detaljer frem om vielsen.

Jessica Alba blev gift i mandags, og det var skuespillerindens talsperson Brad Cafarelli, der, dagen efter, bekræftede nyheden. Han gav ingen detaljer om de nærmere omstændigheder, men nu har en kilde løftet sløret for vielsen.

Bruden var i blåt

Jessica Alba bar en lang blå kjole og havde håret samlet i en hestehale, mens Cash Warren var i hvid skjorte og brune bukser til vielsen, der foregik i en retsbygning i Beverly Hills. Kilden fortæller, at vielsen kom som en overraskelse for parrets gode venner.

"Førhen syntes hun, at det var okay at vente med at blive gift til efter, at barnet var født. Men hendes traditionelle side må virkelig have taget over," fortæller kilden, der fortæller, at Cash Warren er en fantastisk fyr, som Jessica elsker højt.

Planlægger stor fejring

Angiveligt var vielsen så hemmelig, at selv ikke Jessica Albas bror kendte til planerne. Til gengæld har broderen Josh Alba siden fortalt til E!News, at gæsterne godt kan begynde at lede efter den perfekte gave, for Jessica Alba og Cash Warren har planer om at fejre brylluppet ved en stor fest, når Jessica har født.

Læs mere om: