Jim Lyngvild tapetserer med sælskind
Jim Lyngvild er ikke bange for at skille sig ud med sin påklædning, og det samme gælder, når det drejer sig om indretning. Den 30-årige modediktators seneste påfund er nemlig af den mere sjældne slags.
"Jeg er i gang med at istandsætte 140 kvm på min fynske gård. Temaet er atlantica, så Great Greenland står for ca. 50 sælskind, der skal tapetseres med. Det bliver SÅÅÅÅ fint," fortæller Jim Lyngvild til B.T., der ikke frygter dyreværnsaktivisters vrede over den indretningsside.
"Sidst jeg var oprevet over et samfundsproblem var, da jeg fandt ud af, at Brigitte Bardot og Paul McCartney boykottede sælindustrien. Det er rigtigt, at den canadiske sælfangerkultur er fucked, men grønlænderne spiser altså sælerne, og derfor skyder man en hel nation i foden. Vi skal passe på med at være politisk korrekte, hvis det skader mere, end det gavner," fastslår Jim i avisen.