5. maj. 2009
Af af Signe Ravn

Joachim B. Olsen frygter for sin karriere

Joachim B. Olsen og Karen Westergaard
Joachim B. Olsen og Karen Westergaard
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Efter en operation er kuglestøderen ikke sikker på, at han kan genoptage sin sportskarriere.

Efter 'Vild med dans' følte Joachim B. Olsen sig overbevist om, at han nok skulle komme tilbage i kuglestødernes superliga, selvom han tabte sig voldsomt under underholdningsprogrammet. Nu truer en operation for en diskusprolaps med at sætte en stopper for Joachims sportskarriere.

"Tæerne på min højre fod er helt lammede, og jeg er følelsesløs på huden. Og styrken i højre fodled er nedsat med 40 procent, så det er virkelig deprimerende," fortæller Joachim B. Olsen om eftervirkningerne af den ellers vellykkede operation til Ekstra Bladet.

Lægerne har givet grønt lys for, at Joachim på et tidspunkt igen kan vægttræne, og selvom det er en lettelse for sportsmanden, så mangler svaret på ét spørgsmål: "Men der går endnu nogle uger, før vi kan tage stilling til, om jeg også kan vende tilbage til kuglestød," lyder det fra en nedtrykt Joachim i avisen.

Læs mere om: