24. sep. 2008
Af af Signe Ravn
Joachim B. Olsen i højhælede
Joachim B. Olsen og Marianne Eihilt ligner umiddelbart et umage par, men når de slår sig løs på dansegulvet, er der ingen slinger i valsen.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Joachim B. Olsen har ingen problemer med danseskoene, der har lidt højere hæle, end han er vant til.
De seneste uger har den ene kendis-kvinde efter den anden meldt sig ind i koret, der sukker henført over Joachim B. Olsen. Og noget tyder på, at de mange positive tilkendegivelser har styrket Joachim B. Olsens selvtillid så meget, at han ikke har nogen problemer med at indrømme, at han ikke har problemer med balancen, når han ifører sig de højhælede dansesko.
"De andre mandlige deltagere talte utroligt meget om de højhælede sko…men det falder mig lidt for naturligt. Men de er da anderledes end de sko, jeg normalt har på," fortæller kuglestøderen i et interview med Søndagsavisen.
Her løfter Joachim B. også sløret for, hvorfor han er blevet så dygtig en danser: "Jeg har altid elsket at træne hårdt…den der følelse af at blive bedre."