3. aug. 2009
Af af Signe Ravn

Joachim B. Olsen mistede jordforbindelsen

Joachim B. Olsen og Karen Westergaard
Joachim B. Olsen og Karen Westergaard
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kuglestøderen glemte at være sig selv, da han for alvor blev kendt i forbindelse med ’Vild med dans’.

Joachim B. Olsen hoppede med største selvfølgelighed direkte ind i danskernes hjerter, da han svingede rundt med Marianne Eihilt i 'Vild med dans'. Lige nu overvejer Joachim sit næste træk efter at have sagt farvel til karrieren som kuglestøder, men han skifter ikke permanent til underholdningsbranchen lige foreløbig.

"Det fik nogle ubehagelige, narcissistiske sider frem i mig. Jeg tog mig selv i - eller rettere: min kæreste og venner gjorde - pludselig at være bevidst om at leve op til myten og til folks forventninger," indrømmer Joachim B. Olsen om sin nyfundne status som Danmarks dansebamse i Ekstra Bladet.

"'Slap lige af'. Sagde min kæreste til mig en dag, jeg tog en pæn jakke på, fordi jeg skulle i Netto. Det slog mig, at jeg var begyndt at opføre mig latterligt. Jeg havde mistet min realitetssans, min jordbundethed," erkender Joachim, der siden har genfundet sig selv, i avisen.

Læs mere om: