13. jan. 2010
Af af Preben Petersen
Jørgen Leth i fare ved voldsomt jordskælv
Jørgen Leth er rystet efter jordskælvet på Haiti.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Forfatteren og Tour de France-kommentatorens hus på Haiti styrtede sammen, efter han kom ud.
Der var i adskillige timer frygt i Jørgen Leths familie for at han var omkommet eller kommet alvorligt til skade i det store jordskælv på Haiti, hvor forfatteren bor. Tusinder af mennesker frygtes omkommet, og Jørgen Leths søn, der opholder sig i USA, kunne ikke komme i kontakt med sin far, der bor lige, hvor jordskælvet var værst.
Efter mange timer i uvished lykkedes det dog at hente livstegn fra Jørgen Leth, og han kunne fortælle, at hans hus er styrtet sammen. Heldigvis var han nået ud på gaden, inden det skete.
Jørgen Leth har nu søgt tilflugt på den sydlige del af øen, men han beretter ifølge TV2 om store ødelæggelser efter jordskælvet, der blev fulgt af 13 efterskælv.