16. okt. 2025
Af Helle Skram de Fries

Jørgen Leths særprægede kiste: Derfor så den sådan ud

Den flot malede kiste ved Jørgen Leths bisættelse.
Den flot malede kiste ved Jørgen Leths bisættelse.
Foto: Martin Høien
Annonce
Der var mange skønne personlige detaljer på kisten, da den farverige forfatter og cykelkommentator blev bisat.

Jørgen Leths liv var både festligt, farverigt og fyldt med store oplevelser. 29. september var det slut, da Jørgen Leth døde 88 år gammel.

Ved bisættelsen torsdag 16. oktober var Jørgen Leths ånd stærkt til stede og prægede dagen med en levende lethed midt i den store sorg over tabet af Jørgen Leth hos dem, der mødte op for at sige et sidste farvel.

Der var naturligvis tårer, men også smil, der lettede på tungsindet.

Få kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Med til at præge stemningen var bestemt også kisten, der var malet Tour de France-gul af kunstneren John Kørner.

Jørgen Leths kiste på vej ind i rustvognen.
Jørgen Leths kiste på vej ind i rustvognen.
Foto: Martin Høien

På kisten var der for neden malet fire striber, der var en påmindelse om de to steder Jørgen Leth boede.

Nemlig striberne blå, rød, hvid og rød – som symbol på Haitis flag, der er blåt og rødt, og Dannebrog, der er rødt og hvidt.

På siden af kisten var der malet en cykel, der sammen med den gule farve var en klar reference til Tour de France, som Jørgen Leth var en legendarisk kommentator til.

Endelig var der malet ”Jørgen” på kisten. Slet og ret – og med versaler JØRGEN.

Jørgen Leths kiste.
Jørgen Leths kiste.
Foto: Martin Høien

Mere om: