3. dec. 2010
Af af Liz Rørsig

Johannes Langkilde med sin nyfødte datter

Johannes Langkilde stråler i selskab med hans to børn Andreas og Emilie.
Johannes Langkilde stråler i selskab med hans to børn Andreas og Emilie.
Foto: Jacob Ljørring
TV-værten var ellevild over udsigten til at få en datter, og begejstringen er ikke blevet mindre efter hun blev født.

- Min datter er mild, blid og sød. Det har hun efter faderen, smiler TV 2 Nyhedernes charmetrold, Johannes Langkilde, og skynder sig at understrege, at det var en spøg.

For tre måneder siden blev han og hustruen Sisse Langkilde forældre til Emilie, der giver stor glæde i den lille familie. Hun sætter et stort smil op, der får én til at glemme alt om julestress og vintervejr. Hun sidder trygt i farmands arme i sofaen, mens sneen daler udenfor.

- Emilie er meget nem og giver egentlig kun lyd fra sig, hvis hun er træt eller vil have mad. Hun sover også rimeligt om natten. Så det er en ret god oplevelse, fortæller Johannes og får endnu en gang et smil fra datteren.

- Jeg sprang op i luften, da jeg fik at vide, vi skulle have en pige. I mine øjne er det fuldstændig perfekt at få en af hvert køn, siger Johannes.

Han og Sisse er meget forskellige, og det er netop styrken, mener han.

- Vi er gode til at supplere hinanden. Vi deler de vigtige, grundlæggende værdier og har begge humor. Vi er også seje til at have børn sammen. Det kan være nemt nok at få dem, men sværere at have dem sammen. Man kan ikke nødvendigvis give hinanden så meget opmærksomhed, og det kan give frustrationer, men det er vi gode til at tackle. Det er en rar følelse at vide, at der ikke er noget, som man ikke kan klare sammen.

Læs mere om: