3. okt. 2022
Af Julie Nolsöe

Johnny Madsen aflyser alt: Ramt af sygdom

Johnny Madsen
Johnny Madsen
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Sangeren er fortsat afkræftet efter at han har været syg med corona.

På onsdag skulle en foredragsturné med den 71-årige musiker have haft sin premiere foran en fyldt sal i Magasinet i Odense.

Men både arrangementet onsdag aften og resten af turnéen, som skulle have strukket sig over både oktober og november, er nu blevet aflyst, da Johnny Madsen lider af senfølger fra corona.

Det bekræfter arrangøren Henrik Røde Jensen, som er både Johnny Madsens tourmanager og mangeårige ven, overfor B.T.

- Han er simpelthen for dårlig med senfølger af det her forbandede corona. Han er svimmel og træt, og det kan jo ikke nytte noget, hvis man skal på scenen og så er svimmel stort set hele tiden, lyder det til B.T fra Henrik Røde Jensen, der skulle have interviewet Johhny Madsen på scenen om hans liv og lange musikkarriere.

Han oplyser desuden, at man har valgt at refundere beløbet for billetten til alle, der har købt en plads til et foredrag, men at man håber at gennemføre foredraget på et senere tidspunkt.

Læs mere om: