2. nov. 2008
Af af Peter Juul og Signe Ravn
Johnny Reimar beundrer Ove Sprogøe
Johnny Reimar udgivet cirka 70 plader og 100 singler, og han har solgt to millioner plader i løbet af sin 50 år lange karriere som musiker.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Johnny Reimar har været i showbusiness i 50 år, og han insisterer på at være en almindelig mand - ligesom forbilledet Ove Sprogøe.
Johnny Reimar fejrer i disse dage sit 50-års jubilæum i showbusiness. Reimar kan se tilbage på en karriere, der i længde matcher Cliff Richards - et af hans store forbilleder. Men også herhjemme har Johnny Reimar fundet et menneske, som han ser op til.
"Ove Sprogøe har jeg altid beundret. Han passede også sit arbejde, lige til det sidste. Han stod for mig som et forbillede på, at man sagtens kan være i showbizz og samtidig være et privat menneske," fortæller Johnny Reimar til BILLED-BLADET og fortæller, at han har tilstræbt at gøre det samme:
"Når jeg går ned på en scene, så er jeg jo også bare en ganske almindelig mand, forhåbentlig som alle andre."
Læs hele det store jubilæums-interview med Johnny Reimar i BILLED-BLADET.