13. dec. 2009
Af af Anna Johannesen

Josefine Passer er nyskilt og nyforelsket

Josefine Passer og Lars Lund Eriksen flytter snart sammen under samme tag.
Josefine Passer og Lars Lund Eriksen flytter snart sammen under samme tag.
Foto: Gert Blume
Dirch Passers datter har nu endelig fundet ham, hun vil være sammen med altid.

I sommer blev Josefine Passer ramt af amors pil lige i hjertet. Hun havde meldt sig til et meditations-kursus hos en gammel ven, Lars Henning Lund Eriksen, i Aalborg, og da de mødtes, skete der noget ganske særligt.
Lars, der er 43 år ligesom Josefine, blev nemlig lige så forelsket i hende som hun i ham, og i den kommende weekend flytter de sammen i et lille hus i Aalborg.

Det betyder, at Josefine har forladt den mand, som hun den 18. maj 2006 giftede sig med i Vor Frelsers Kirke i Horsens. Samme dag, som hendes far, Dirch Passer, ville være fyldt 80 år.

- Vi kan tale om alt. Kunst, politik, videnskab, kærlighed ... mad og drikke. Der er ikke dét emne, vi ikke diskuterer, også selv om klokken kun er seks om morgenen. Lars får det bedste frem i mig, og jeg glæder mig helt vildt til alt det, vi to nu sammen skal nå i livet, siger Josefine Passer.

På trods af det gode match mellem Josefine og Lars er der ikke umiddelbart et nyt bryllup i sigte.

- Nej. Det har vi begge to prøvet, så det er der ingen grund til, siger hun.

Læs mere om: