
Josephine Højbjerg bekræfter det endelig: Han er min kæreste

For snart et år siden skrev Se & Hør, at Josephine Højbjerg, der især er kendt for rollen som nissepigen Tinka, var blevet forelsket i en mand ved navn Mikkel Reiss Overby.
Det har dog ikke været noget hovedpersonen selv har ønsket at bekræftet.

Indtil fredag aften, hvor hun dukkede op til musikprisuddelingen P3 Guld.

Her bekræftede hun til Ekstra Bladet, at hun har en kæreste, og at det ganske rigtigt er Mikkel Reiss Overby.
Samtidig fortalte hun, at hun godt kan lide at holde privatlivet privat, hvilket er årsagen til, at hun først bekræfter det nu.

På den røde løber til P3 Guld havde hun dog ikke selskab af kæresten, men derimod af musikeren og skuespilleren Bathsheba.

De to mødte hinanden på optagelserne til TV 2-serien "Dark Horse" og er siden blevet gode veninder.