30. jan. 2012
Af af Louise Møller

Julie Berthelsen har født

Julie Berthelsenog Minik Dahl Høegh
Julie Berthelsenog Minik Dahl Høegh
Foto: Birger Storm
Søndag aften blev Julie Berthelsen og kæresten forældre til en lille dreng

Formentligt midt under EM-finalen i håndbold kom sangerinden Julie Berthelsens søn til verden.

Hendes far, Johannes, skrev på Facebook søndag aften kl. 19.20, at Julie havde født på Odense Universitetshospital.

- Julie er lige nedkommet med en dreng. Når jeg ved noget om vægt og længde, skriver jeg igen. Jeg vil også bruge anledningen til at lykønske med Danmarks guld i Håndbold EM. Og som bestilt brød solen frem til den dejligste dag og vejr i Nuuk, skriver han ifølge bt.dk. Han skriver også, at mor og barn har det godt.

Julie og Minik har længe vidst, at de ventede en dreng, og har tidligere sagt til BILLED-BLADET, at barnet vil få både et grønlandsk og et dansk navn.

Julie Berthelsen slog igennem som sangerinde og blev landskendt, efter hun deltog i "Popstars" i 2002.

Læs mere om: