21. jun. 2020
Af Marianne Singer

Julie Zangenberg deler lykkelig nyhed!

Julie Zangenberg og Andreas Bagh. 
Julie Zangenberg og Andreas Bagh.
Foto: Thomas Laursen
En glad og lykkelig Julie Zangenberg fortæller på sin Instagram-profil, at hun har forlovet sig med kæresten Andreas Bagh.

Det er en lykkelig tid for skuespiller Julie Zangenberg.

På sin Instagram-profil, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe, skriver hun, at hun mandag den 15. juni er blevet forlovet med med sin kæreste gennem 3,5 år; Michelin Chef Andreas Bagh.

"JA❣️ Selvfølgelig vil jeg gifte mig med dig! Forlovet og lykkelig. 15. juni 2020. Allinge, Bornholm. @andreasbagh" skriver Julie Zangenberg til det romantiske billede af sig selv og sin nu forlovede.

Søde detaljer

På bloggen Cozy Universe, der hører under sitet CozyBYJZ, som Julie Zangenberg ejer og er medstifter af, fortæller hun lidt mere om den glædelig begivenhed.

- Det skete i mandags på vores ferie på Bornholm, i midten af en gul blomstereng på en klippetop og med små kalvekid omkring os. Haha, det var næsten for meget (kun næsten), og det mest romantiske jeg har oplevet. Andreas ved jeg elsker natur og ro – og god mad – så han havde sørget for picnic et helt øde sted med vintage Krug champagne fra 1988 (mit fødselsår), Rossini Beluga Caviar og fiskedunser fra Nexø Røgeri. Og så gik han på knæ lige pludselig…, lyder det blandt andet fra Julie Zangenberg til Cozy Universe.

På spørgsmålet om hun blev overrasket, svarer Julie:

- Ja! Jeg vidste, vi ville hinanden hele vejen, men jeg havde hverken set eller mærket dette komme nu.

Smukkeste ring

Julie kommer også ind på sin brudekjole under interviewet.

- Det hele er jo lige sket, så vi skal lige lande i det og finde ud af det hele. Men det bliver nok en blanding tror jeg. Enormt traditionel (og hvid brud) til at starte med til en kirkevielse, og så noget med nogle bare fødder i noget græs, pletter på kjolen og massere af dans til selve middagen og festen.

Og så er der selvfølgelig også spørgsmålet om forlovelsesringen.

- Jeg kan fortælle, at det er den smukkeste jeg har set, og at den er ‘meget Andreas’, ment på den måde at den er så gennemført og med de fineste detaljer hele vejen igennem. Når han gør noget, så går han all-in. Men jeg vil også sige, at det ikke er den, der er det største. Det er dét, at han har bedt mig gifte mig med ham, og at jeg får lov at dele mit liv med mit livs kærlighed, elsker og bedste ven. Jeg føler mig ekstremt heldig og taknemmelig. Og forelsket, fortæller hun veloplagt til Cozy Universe.

Læs mere om: