15. mar. 2024
Af Catja Klarskov

Kærligheden brast: Ærlig Joan Divine sætter ord på bruddet med Michael Olesen

Michael Olesen og Joan Divine. 
Michael Olesen og Joan Divine.
Foto: Mikael Rieck
Det er en ærlig Joan Divine, der nu bryder tavsheden og sætter ord på, hvordan hun har det efter bruddet med Michael Olesen.

Michael Olesen og Joan Divine fik deres største ønske opfyldt, da parret for to år siden blev forældre til lille Felix.

Parret havde kæmpet for at blive forældre i ni år, inden den hårde og opslidende fertilitetsbehandling bar frugt.

Lykken holdt dog ikke, og selv om Michael Olesen og Joan Divine har været kærester siden 2011, så delte parret i sidste måned, i et opslag på Instagram, den triste nyhed, at de gik hver til sit.

Nu – en måned senere – bryder Joan Divine tavsheden i et nyt opslag på sin Instagram-profil, hvor hun sætter ord på, hvordan hun har det i kølvandet på bruddet.

I opslaget skriver hun, at hun aldrig i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, at ni år i fertilitetsbehandling – heldigvis med en lykkelig slutning – skulle føre til den virkelighed hun står i nu.

En virkelighed hvor hun er nødsaget til at dele sit og Michael Olesens ønskebarn i en deleordning.

Joan Divine afslutter opslaget med at understrege, at hun ikke tror, at man står ansigt til ansigt med udfordringer her i livet, som man ikke er i stand til at klare, og selv om det kan være svært, så er der altid en mening med alt.

Der er ingen tvivl om, at Michael Olesen og Joan Divine gør sig umage for sammen at være de bedste forældre for Felix.

For nylig var forældrene eksempelvis på skiferie med deres lille guldklump.

Premiere CinemaxX - PAW Patrol -
Michael Olesen, Joan Divine og sønnen Felix ses her til premieren på "Paw Patrol".
Foto: Mikael Rieck.

Læs mere om: