21. sep. 2008
Af af Jan Bergman
Kamilla Bech Holten er død
Kamilla Bech Holten kæmpede bravt, men måtte til sidst overgive sig til kræftsygdommen. Kamilla blev kun 36 år.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Den kendte og vellidte tidligere TV-vært, Kamilla Bech Holten, er død efter flere års kamp mod kræftsygdommen.
Kamilla, der blev landskendt på TV under navnet Kamilla Gregersen, fik for fire år siden stillet diagnosen, og dengang gav lægerne hende kun ti procents chance for at overleve, skriver Se & Hør Mobil.
Desværre viste sygdommen sig at være alt for fremskreden, og i den seneste tid måtte Kamilla tilbringe meget tid på Bispebjerg Hospital, hvor hun modtog kemoterapi og smertebehandling, skriver Se & Hør mobil.
Kamilla huskes især fra TV med blandt andet ungdomsprogrammerne Zig Zag og TV10 og senere i TV2´s Den store klassefest.
Kamilla var gift med operachef Kasper Bech Holten, men parret gik fra hinanden midt i syngdomsforløbet.