14. jun. 2009
Af af Signe Ravn

Kamilla Walsøe i pinlig bommert

Kamilla Walsøe støttede sig til sine kollegaer, da hun og medvært Anders Breinholdt blev udsat for massiv kritik.
Kamilla Walsøe støttede sig til sine kollegaer, da hun og medvært Anders Breinholdt blev udsat for massiv kritik.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
’Go’ morgen Danmark’-værten mindes med gru et toiletbesøg, hvor hun havde glemt at tage sin mikrofon af.

Kamilla Walsøe er efterhånden et garvet skærmansigt, der er vant til lidt af hvert. Men hun krummer stadig tæer, når hun tænker tilbage på sin største brøler til dato. Kamilla arbejdede som vært på TV 2 Nyhederne, da hun en dag tog sin trådløse mikrofon med ud på det lille hus.

"Jeg skulle på toilettet mellem to udsendelser, og efter jeg havde været derude i lidt længere tid - så har jeg vist ikke sagt for meget - opdagede jeg, at jeg havde glemt at slukke for den. Jeg kunne se for mig, hvordan lydmanden og de andre havde været med på mit toiletbesøg," gyser Kamilla Walsøe i ALT for damerne.

Og Kamilla følte, at der kun var én ting at gøre: "Selv om det var pinligt, gik jeg efterfølgende til bekendelse over for lydmanden og fik at vide, at han altid slukker for mikrofonen - af erfaring. Jeg ved ikke helt, hvad der er mest pinligt - besøget eller bekendelsen," siger Kamilla i damebladet.

Læs mere om: