26. apr. 2022
Af Malan Joensen

Kan du genkende hende? Britt Bendixen er med i dansk film fra 1963

Britt Bendixen.
Britt Bendixen.
Arkivfoto: Martin Høien
"Vild med dans"-dommeren Britt Bendixen er med i filmen "Peters Landlov", som er instrueret af Ebbe Langberg.

Britt Bendixen, som mange kender som sprudlende og farverig dommer i "Vild med dans", har gennem årene også vist sine dansetalenter på film.

Blandt andet er den nu 80-årige danseinstruktør og koreograf med i "Peters landlov" fra 1963, som kan ses på TV 2 Charlie mandag aften.

Her har Britt Bendixen en birolle som danser.

"Peters landlov" blev instrueret af Ebbe Langberg, der også spillede en af hovedrollerne som 3. styrmanden Sandy.

Det er dog ikke den eneste gang, at Britt Bendixen har optrådt på film - således kan hun ifølge danskefilm.dk også ses som danser i "Pigen og greven" fra 1966 og Lars von Triers "Dancer in The Dark" fra 2000.

Derudover har Britt Bendixen været koreograf på flere danske film og et hav af revyer.

Læs mere om: