22. sep. 2008
Af af Signe Ravn

Kasper Bech Holten sagde farvel til Kamilla Bech Holten på hospitalet

Kasper Bech Holten og Kamilla Bech Holten
Kasper Bech Holten og Kamilla Bech Holten
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kasper Bech Holten nåede at tage afsked med Kamilla Bech Holten, før hun døde lørdag aften.

Selvom ægteskabet ikke holdt, var Kasper Bech Holtens hengivenhed overfor sin ekskone Kamilla Bech Holten stadig så stor, at operachefen besøgte hende på Bispebjerg Hospital i sidste uge for at tage afsked. Det rapporterer Ekstra Bladet.

Kamilla Bech Holten bukkede efter fire års sygdom under for kræften og døde lørdag aften, og da var det netop Kasper Bech Holten, der efterfølgende offentliggjorde den triste nyhed i en kortfattet mail:

'På vegne af familien og efter aftale med Kamillas forældre er det med stor sorg, at jeg hermed kan bekræfte, at Kamilla Bech Holten i går aftes sov stille ind efter lang tids sygdom.'

Hverken Kamillas familie eller Kasper Bech Holten har efterfølgende ønsket at give yderligere kommentarer.

Læs mere om: